Interview med forfatter og journalist Bjørn I. Themsen underviser på den ny Forfatterskole for unge i Esbjerg. Vi fangede Bjørn I. Themsen akkurat hjemvendt fra Hald, hvor han har færddigjort en ny roman - i tide, inden undervisningen begynder på den ny uddannelse.
Lonni Krause (LOK): Den nye skole er både et grundkursus - en adgangsbillet - og konkurrent til Forfatterskolen i hovedstaden, siger din kollega, Jeppe Brixvold. Hvad mener du om det udsagn?
Bjørn I.Themsen (BIT): Jamen, det er jeg helt enig i, og sådan må det nødvendigvis være, det ligger simpelthen indbygget i de forskellige præmisser, som kurset fungerer under. Formelt er det et kursus under Esbjerg Kulturskole, og kurser her har som målsætning at være forberedende til en videregående uddannelse. MGK forbereder til Musikkonservatorierne og TGK til Teaterskolerne, og FGK altså til Forfatterskolen, Filmskolens manuskriptline m.v. Men samtidig er FGK også anderledes end de andre kurser, fordi det varer to et halvt år, og altså et halvt år længere end Forfatterskolen, som det skal forberede til, samtidig med at det har lige så mange undervisningstimer pr. semester, og har nogle lærerkræfter, som fuldt ud er på højde med dem, Forfatterskolen benytter - flere af underviserne er jo nuværende eller tidligere undervisere netop dér.
LOK: Skolen er et kultursamarbejde mellem Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder. Er tanken opstået for at drille Forfatterskolen i København?
BIT: Det korte svar er: Ja! Hvis jeg skal uddybe det lidt mere, er svaret: Overhovedet ikke, FGK er ikke i udgangspunktet tænkt eller defineret som værende i opposition til noget andet. Ingen undrer sig jo i dag over, at landet har tre teaterskoler. Og i Norge, som har færre indbyggere end Danmark, har de to store, og en række små skrivekurser, som man "regner med". I andre lande findes der også såkaldt "kreative writing"-kurser på flere universiteter. Det handler altså ikke om at være i opposition til noget, men om at være et
alternativ, et ekstra tilbud. Når det er sagt, så tror jeg da, at kurset over tiden vil udvikle sin egen identitet, sine egne metoder, og at forankringen i et Vestjysk vadehavsområde, med en noget anden kultur end den københavnske, ikke kan undgå at "smitte af", men hvordan det præcist vil komme til udtryk, kan jeg ikke sige.
LOK: Hvordan opstod idéen med skolen?
BIT: Den har Esbjerg Kulturskoles leder, Jan Rohde Pedersen, vist haft lige fra han startede i jobbet for godt ti år siden. Han har i det hele taget haft en idé om, at skolen skulle brede sig over flere kunstarter. Dengang var der kun et MGK, altså musikalsk grundkursus, som der er mange af i landet. Kulturskolen gik først til Esbjerg Bibliotek med ideen, og biblioteket foreslog at tage Jeppe Brixvold med til et møde, så han kunne give et bud på, hvordan man kunne organisere kurset - han har jo undervist i mange år på
Forfatterskolen Derefter søgte og fik Kulturskolen tilsagn om penge fra Kulturministeriet, Region Syddanmark og fra Kulturaftalen Vadehavet. Men vi er stadigvæk kun på en toethalvt-årig aftale, så skal vi søge om penge igen.
LOK: Hvordan er undervisningen opbygget?
BIT: Der er fast undervisning tre dage om ugen, mandag, tirsdag og onsdag. Fra 16 til 19 eller 17 til 19. De to sidste dage er der tekstlæsning på programmet, det er den helt centrale del af undervisningen, meget i stil med den som Poul Borum indførte på Forfatterskolen - og som han i øvrigt kopierede fra amerikanske skriveskoler. Disse dage vil der altid være to lærere tilstede for at give forskellige synsvinkler på en tekst. Den første ugedag er "fri leg", det vil sige, at der er kun én lærer på, som skal gennemføre afsluttede miniforløb: Det kan være meget konkret skriveundervisning, eller det kan være mere inspirationsprægede øvelser á la: At eleverne skal forsøge at male, eller skal arbejde med musik og tekst. Her er vi jo rigtigt godt hjulpet af, at vi er en del af en større kulturskole, hvor vi har direkte adgang til både fysiske og menneskelige ressourcer fra andre kunstgrene. Disse dage kan også "puljes sammen" til lidt større forløb, hvis det er nødvendigt og gavnligt.
LOK: Intentionen med skolen er at servere et kursus på højt niveau med fx gæstelærere. Hvilke har I på tapetet?
BIT: Ingen indtil videre. Nu skal vi lige i gang selv først.
LOK: Har I mange unge mennesker, der søger ind på skolen?
BIT: Jeg kender ikke det nøjagtige tal, jeg har ikke været med til at udtage de unge, men det var ikke overvældende, omkring 30-40 ansøgninger til 12 pladser, fordi vi havde en meget kort frist. Af ansøgerne har vi altså valgt kun at tage ni elever i første omgang. Men det var kvalificerede og målrettede ansøgninger; tre af dem, som er kommet ind, har jeg undervist tidligere i andre skriveforløb, så det er unge mennesker, der virkelig vil den vej.
Vi har elever fra København, Virum, Sønderborg og Vejen, og så selvfølgelig de fleste fra Ribe, Tjæreborg, Esbjerg.
LOK: Hvorfor tror du, at unge mennesker har så stort et behov for at skrive?
BIT: Bop! Tja! Bum! Ikke? Jeg mener, hvorfor har du? Eller jeg? Det er der nok mange grunde til, men de ligner nok dem, som vi andre har. Jeg har læst i aviserne, at de unge er vilde med at skrive for tiden, men jeg tror måske, det hænger sammen med, at der de senere år er kommet bedre muligheder for det. FGK kan jo ses i forlængelse af en række andre initiativer, som Kulturministeriet og andre har støttet de senere år. Jeg har selvfølgelig også læst og hørt det her med, at de unge "bare gør det for at blive set, eller
berømte", men til det kan jeg kun sige, at det er der altså også mange ældre, der har som en iboende drivkraft et eller andet sted. Per Kirkeby blev en gang spurgt, hvorfor han malede, og han svarede noget i retning af, at han som dreng altid blev rost for at tegne og male, og det gjorde han stadigvæk, og derfor blev han ved. Og det er der da kommet en del hæderlige malerier ud af.
LOK: I dag bliver man vist ikke berømt af at skrive? :) FX har jeg aldrig set så mange selvudgivere af egen litteratur, som nu. Tror du i øvrigt, at det bliver vejen frem: Selvudgivelseslitteratur? Og hvad er din holdning til den?
BIT: Nogle bliver jo stadig berømte af at skrive bøger, det er bare de færreste, men det er det jo inden for alle livets områder - det er stadig en iboende mulighed, som ikke på samme måde ligger i at blive bankmand eller noget tilsvarende. Desuden svarede jeg også "at blive set", og det er, uden at jeg skal gøre mig frygtelig klog på det, nok en tendens i tiden; vi viser, fremstiller og "publicerer" os selv i mange sammenhænge - tag bare
Facebook og weblogs, Youtube osv., som jo har givet mange en mulighed for at nå ud til andre mennesker på en måde, som ikke tidligere var mulig. Jeg tror, at de mange selvudgivelser delvist er en del af denne større tendens, men der er selvfølgelig også en række andre faktorer som spiller ind; hver selvudgivelse har sin egen historie, ligesom enhver forlagsudgivelse. Her kommer hele debatten om den såkaldt kommercielle litteratur kontra den såkaldt smalle litteratur ind, og derfor kan jeg heller ikke svare på, om
selvudgivelser er vejen frem - det er det sikkert for nogle, mens det ikke er for andre. Jeg har læst fremragende selvudgivet litteratur, og jeg har læst ting, der var noget værre hø. Men det samme kan jeg sige om forlagsudgivelser, og det er jo en kendt sag, at flere store forfattere, vistnok både Kierkegaard og Holberg for eksempel, var selvudgivere på nogle af deres værker. Som det er sagt mange gange før af folk, der ved meget mere om dette, end jeg gør, så er det springende punkt typisk, om der er en kvalificeret redaktion på udgivelsen, og det kan man jo sagtens have, selvom man selv finansierer den. Men jeg kan sige, at det er en vanskelig vej at tage, hvis målet er at nå ud til en større læserskare. Der er en i dag klar "stående ordre" på de fleste dagblade om, at man ikke anmelder
selvudgivelser - uanset hvad. I den forbindelse er jeg for nylig blevet gjort opmærksom på den måde, som støtten til fagbøger ofte tildeles på - der går pengene ikke til forfatteren, men direkte til forlaget til dækning af udgifter til tryk osv. Det er altså forfatteren der søger, men forlaget der får pengene, og dér kan man vel med lige så stor ret sige, at forfatteren selv betaler for udgivelsen. Men det har altså ikke påvirket anmelderpraksis på dét område. Det er bare tankevækkende, synes jeg.
LOK: Hvorfor begyndte du selv at skrive?
BIT: Vi gentager: Bop! Tja! Bum! Først og fremmest var jeg en ivrig læser som barn - det tror jeg, er mange forfatteres udgangspunkt. Med tiden begyndte jeg så at "digte videre" på historierne, begyndte at blive opmærksom på fortælletekniske "mønstre" under teksten (det er i parentes bemærket sådan set også et udgangspunkt for undervisningen på FGK,
tekstlæsningen er jo netop "bare" en styret og meget bevidst måde at læse tekster på) og så har jeg nok altid haft "noget på hjerte". Jeg falder i kliché-kategorien af forfattere med en, skal vi sige, "lettere anstrengt barndom", og en position som outsider. Den konkrete anledning, afsættet til at begynde at skrive skønlitterært var dog, at jeg havnede i Grønland i syv år som ung mand, og der havde jeg pludselig meget tid til rådighed, og et andet perspektiv på mit liv i Danmark.
LOK: Men hvad er denne uddannelse egentlig i bund og grund - et beskæftigelsesprojekt, en varmestue. Eller går uddannelsen dybere. Hvad VIL skolen?
BIT: Endelig noget, som jeg kan svare helt klart på: Ambitionen er høj, tårnhøj, vi vil "uddanne" (i anførselstegn, fordi det ikke må sammenlignes med dansktimer eller noget i den stil) forfattere. Eller rettere, vi optager unge forfattere, som endnu ikke er udkommet, og vil hjælpe dem frem til en skriftlig bevidsthed som gør, at de kan skrive på et professionelt niveau. Der er på dén måde INTET socialt sigte med det her: Det handler om talentudvikling, kort og godt.
LOK: KAN man uddanne forfattere?
BIT: Nej, det kan man ikke. Efter min opfattelse. Og jeg svarede også, at vi optager forfattere, som endnu ikke er udkommet. Men det er selvfølgelig min overbevisning, at man kan lære disse forfattere noget. Ellers ville jeg jo ikke undervise. Jeg ser det egentlig ikke anderledes end f.eks. kunstakademiet, man kan heller ikke uddanne billedkunstnere - det er noget, som folk enten har i sig eller ikke har, men man kan lære dem en masse ting; praktiske håndværksmæssige ting, som gør, at de ikke skal opfinde den dybe tallerken
selv hver eneste gang, og bredere teoretiske ting, som gør dem bevidste om, hvad de i forvejen gør, og hvad andre gør og har gjort - alle kunstnere står jo på skuldrene af fortidens giganter. Mange af de kunstnere, som kommer ud fra kunstakademiet, har lært at tegne og male naturalistisk på et højt niveau, de behersker farvelære, perspektiv, det gyldne snit, tredjereglen osv. osv. - også selvom de blev optaget på at male abstrakt, og det er dét, de gerne vil gå videre med. Og denne lange omvej kun for at sige, at det samme gør sig gældende for skrivende kunstnere: Der er nogle ting som fortællersynsvinkler, brug af medsyn eller bagudsyn, fortællepositioner,
sætningsopbygning osv. osv. som er gode at kunne på rygraden - også selvom man vil skrive helt anderledes og nyt. Og der er et perspektiv på litteraturen i verden og dens rolle i samfundet, og der er nogle forfattere som Joyce, Borges, Cervantes, Dostojevskij osv. osv., som man, uden at det skal udvikle sig til dansktimer eller litteraturhistorie, med fordel kan gøre de unge opmærksom på. Endelig handler et forfatterkursus ikke kun om undervisning, og hvad man kan få ud af den; det handler også simpelthen om at skabe et
miljø, hvor eleverne bliver i stand til at inspirere hinanden. At møde ligesindede, litterært interesserede, får jo både én til at tage det man laver lidt mere alvorligt, og til rent faktisk at tænke lidt mere over det.
LOK: Og endnu ét: Definér talent for at skrive?
BIT: Det kan jeg ikke. Desværre. Men jeg kan se det, når jeg læser det. Jeg ved godt, at det svar ikke kan bruges til så meget, men talentet kan jo ligge vidt forskellige steder: Det kan være en unik tone, det kan være en evne for rytme i sproget, det kan være en originalitet i brugen af sproget eller i selve fortællingen, det kan være at vedkommende har noget helt originalt på hjerte - alt muligt, og hvis to eller tre af disse ting er til stede samtidig, så er der for mig tale om talent, der skiller sig synligt ud. Her handler det i sær om at være åben for det nye, det friske og det skæve.
LOK: Hvad forventer du af en elev?
BIT: At han eller hun er et udpræget talent. At han eller hun kan fungere i den sociale sammenhæng, som sådan et kursus er; det vil primært sige, kan tage imod kritik og give kritik i den rigtige ånd.
LOK: Hvad må eleven forvente af dig?
BIT: Først og fremmest, at jeg tager dem og deres skrivning alvorligt. Dernæst at jeg har en konkret skriveerfaring og en række formulerede og argumenterede holdninger til tekster, genrer og litteraturen som sådan, som de kan spille bold op af, mens de selv former deres egne holdninger.
LOK: Hvad synes du, der rykker mest ved uddannelsen?
BIT: At den overhovedet er blevet til noget. Dét i sig selv er en fantastisk historie
(19/02-2009)
 |
